Naturbingo handler om at finde bestemte ting i naturen.
En sjov måde at lave naturbingo på er ved at bruge en æggebakke som bingoplade - så kan I bruge æggebakkens fordybninger til at gemme de ting, I finder.
Sådan gør I
-
Tag en æggebakke og evt. naturbingoplade med ud i naturen.
-
Prøv om I kan fylde alle fordybningerne i æggebakken op.
I kan lede efter bestemte ting: et blad, en blomst osv.
Eller I kan bruge sanserne til at finde ting der er bløde, slimede, dufter godt osv.
-
Snak løbende om de ting, I finder.
TIP: Er I flere ude på tur, kan I konkurrere om, hvem der først får fyldt deres æggebakke op!
Tid
- 30-60 minutter
Sted
- Overalt i naturen: skov, eng, have, park mm.
Det skal du bruge
- Æggebakke
- Evt. bingoplade eller liste med ting I skal finde