Gør jer klar til en dag fyldt med sjov og udfordringer, hvor I kan hoppe, kravle, og balancere jer igennem jeres helt egen bane.
Sådan gør I
-
Find et godt sted at bygge jeres super seje bane. Det kan være i skoven, på legepladsen eller i jeres egen have. Der skal bare være naturelementer og masser af plads til at bevæge sig på.
-
Find ting fra naturen, som I kan bygge jeres bane ud af. Kig blandt andet efter store blade, grene, sten og træstubbe. Hvad finder I, som kan blive til sjove forhindringer?
-
Sæt forhindringerne op, så de danner en vild og sjov bane! I bestemmer selv, hvordan de skal placeres. Test banen og find ud af, hvilke dele der er sjovest og mest udfordrende.
Her er nogle ideer til seje forhindringer, I kan bygge:
En række af forskudte blade, så man kan oppe fra blad til blad. Kan I lande på hvert blad uden at falde?
Brug en lang tynd pind som line. Prøv at balancere så godt I kan.
Stil en halvstor træstub, som man skal hoppe over. Eller to ved siden af hindanden, så man kan hoppe fra træstub til træstub.
Stil naturelementer som start og stop, så I har et stykke af banen til forskellige opgaver. I kan fx hoppe som en frø eller gå sidelæns som en krabbe.
Strøg blade eller sten tilfældigt ud på et stykke af banen. Nu skal I undgå at træde på bladene eller stenene.
-
Nu er banen klar!
Se, hvem der kan klare banen hurtigst. I kan evt. tage tid på hver deltager og se, om nogen kan slå rekorden.
Eller I kan lave en stafet, hvor alle skal gennemføre banen inden for en bestemt tid.
Det vigtigste er at have det sjovt!
Tid
- 30 minutter - 1 time
Sted
- Haven, legepladsen eller skoven
Det skal du bruge
- Grene
- Sten
- Store blade
- Træstubbe